onsdag, juni 28, 2006

Jeg har flyttet indholdet til Wordpress og givet siden nyt navn.

tirsdag, juni 20, 2006

Om at bryde vægge ned

Hunden skriver om endegyldighed.

Og forleden fandt jeg en muslingeskal i væggen.
Jeg kunne ikke se nogen selvophøjelse i at tage den ud, så jeg lod den sidde.

søndag, juni 11, 2006

Species descriptions

Jeg vågnede til lyden af fem røde rhododendron og fire andre surbundsplanter der ursprünglich bekannt als Ledum palustre stirrede på mit ansigt. Jeg havde udsigt til tre hvide lofter, min stribede dyne og to historier om troskab. Jeg gav en kærlighedserklæring, der indeholdt nul forbehold.

onsdag, juni 07, 2006

Dialektik

1+1/10+1/100+1/1000+ ...

I dag forstod jeg tallene herover.

Zenons Paradoks
Achilleus, løber om kap med en skildpadde. Lige meget hvad, vil skildpadden altid have et forspring.

Det handler om tid.

mandag, juni 05, 2006

Befindlichkeit

Da jeg vågnede, var min første tankte: jeg vil invitere min kæreste i zoologisk have.

Nogle morgener undrer jeg over mine første tanker.
Nogen aftener undrer jeg mig også over de sidste.

Socialitetens oprindelse

De gode viljer vinder i det lange løb, viser eksperiment med belønning og straf.
Ja ja, det har filosofferne og teologerne vist meget længe.
Altid, tror jeg.
Teodiceens problem med udgangspunkt hos Aquinas og den løgstrupske forestiling om de suveræne livsytringer har for længst hamret en pæl igennem den vulgærnietzscheanske fejlfortolkning af viljen til magt.

Nogle morgener undrer jeg mig over den mangel på humanindsigt naturvidenskaberne synes af demonstrere i spørgsmål som dette.

søndag, juni 04, 2006

Kritik af det omsiggribende selvbedrag

Den her blog er blevet uinteressant. Jeg ved godt hvorfor.
Det skal der laves om på.
Jeg vil forsøge at give tigeren flere tænder i munden med henblik på at skræmme livet af folk.

Sein zum Tode

Jeg tror ikke jeg nogensinde bliver træt af Indvielsen.
Sidste strofe skal stå på min gravsten, hvis jeg nogensinde dør.

Hvis jeg ikke dør, så skal første strofe af Interferens fra 1906 stå på min gravsten. Men Interferens er jeg lidt træt af, for jeg har engang skrevet 40 sider om det.

lørdag, juni 03, 2006

Befindlichkeit

I dag har jeg forhørt mig om jomfruer der hyler om natten og været eftertænksom. Jeg har også flyttet rundt på dekorative kasser og arrangeret mentale reoler mens jeg overvejede forholdet mellem forståelse og mening.
Det var det sidste, der gjorde mig eftertænksom.